Svendborg Seniorakademi

Naturvidenskab.

Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Forår 2025

Naturvidenskab:

Live streamede foredrag om naturvidenskab fra Århus Universitet.

Tirsdage kl. 19.00 - 21.00 – obs. mødetid 18.45! i rødt lokale (stuen).

Tovholder: Torben Nielsen og Bo Weinkouff Hansen

En række spændende live streamede forelæsninger fra Århus Universitet, som vi ser sammen og snakker om.

Foredragene er åbne for alle – også for ikke-medlemmer.

Foredragene er gratis.

Tilmeld dig nyhedsbrev til naturforedrag@seniorakademiet.dk

I tilfælde af aflysninger, ændringer o.l. sendes besked herom.

Offentlige foredrag i Naturvidenskab Forår 2025:

Tirsdage: 

Alle dage 18.45 - 21 i rødt lokale (stuen)

Læs mere om foredragene her:

Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet | Livestream og live (au.dk)

Tirsdag d. 25-02-2025: DNA'en omkring os

Dyr, planter og svampe efterlader spor af DNA i naturen – kaldet miljøDNA. Hør om hvordan DNA’en i jorden, i vandet og i luften kan bruges til at beskrive arter og bestande i vores økosystemer.

I dette foredrag vil biolog Philip Francis Thomsen give et indblik i hvordan vores biodiversitet kan undersøges med miljøDNA-metoden, som han selv har været én af pionererne bag. Du kan bl.a. høre om hans forskning indenfor miljøDNA til kortlægning af vores kystnære havnatur, undersøgelser af diæten hos græssende køer og heste i rewilding projekter, samt analyser af insekt-DNA fra blomster på artsrige overdrev.

Tirsdag d. 11-03-2025: Udforskningen af Grønland – før og nu

Udforskningen af Grønland går langt tilbage i historien hvor ekspeditioner har givet viden om bl.a. øens natur og kultur. Grønland udforskes stadig fx for at klarlægge afsmeltningen af is, landskabet under og begges indflydelse på det globale havniveau.

Lektor i geoscience Vivi Kathrine Pedersen og lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet vil fortælle om Grønlandsekspeditioner gennem tiden og den nyeste forskning i Grønlands indlandsis.

Tirsdag d. 25-03-2025: Den meningsfulde hjerne

Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.

Professor i neuroscience Morten Kringelbach fra Aarhus Universitet og University of Oxford vil fortælle om hvordan den nyeste hjerneforskning i nydelse og begær vha. hjerneskanninger kan hjælpe os til at forstå hvordan hjernen er indrettet og hvordan vi bedre kan fylde vores tilværelse med meningsfuldhed.

Tirsdag d. 8. april: På tur i Mælkevejen igennem rum og tid

Kom med på en rejse – både i tid og rum – rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.

Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen – og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet.

Mia Sloth Lundkvist og Hans Kjeldsen, hhv. adjunkt og professor i astrofysik,  tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.

Tirsdag d. 29.april: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. 

Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi/AAU, og Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi/SDU, vil fortælle om dybhavet og den vrimmel af liv der har tilpasset sig de ekstreme forhold som er i de dybeste dele af oceanerne.

Tirsdag d. 6. maj: Vil resistente bakterier slå os ihjel?

Et af de største fremskridt i lægevidenskaben er opdagelsen af antibiotika, men hvordan virker de egentlig og hvorfor rammer de ikke vores egne celler? Hør om bakterier, antibiotika og om mulige løsninger på de fremvindende resistente bakterier.

I dette foredrag vil molekylærbiolog Ditlev E. Brodersen og læge og mikrobiolog Hans Jørn Kolmos fortælle om bakterier og antibiotika. De vil gøre dig klogere på, hvordan de små encellede organismer, bakterierne, ser ud indeni og udenpå, da det netop er bakteriernes opbygning og hvordan de adskiller sig fra menneskeceller, der er grunden til at antibiotika kan slå bakterierne ihjel uden at gøre større skade på os selv. Hør også om de forskellige typer af antibiotika og hvordan de dræber bakterier.

Fremskridtet er dog truet. Bakterierne lærer nemlig hurtigt at udvikle resistens, hvis antibiotikaforbruget bliver for stort, og de kan endda overføre denne resistens imellem sig. Verden over er de resistente bakterier i disse år på fremmarch, og samtidig er udviklingen af nye antibiotika gået i stå. Vi er derfor havnet i en resistenskrise, som kan få store konsekvenser for fremtidens sundhedsvæsen. En dyster prognose siger, at der i 2050 vil dø lige så mange mennesker af resistente bakterier som af kræft, hvis ikke vi for alvor gør noget ved problemet.

Læs mere på universitets hjemmeside om Offentlige Naturvidenskabelige Foredrag