Det sker i April

Filmklubben

Åben for alle, der har betalt kontingent.

4. April kl. 15:  "Ekko af kærlighed"

Stærk dokumentar udfolder en række rørende fortællinger om at genfinde livsglæden, når man har mistet sin livsledsager.

Ove, 84 år, sidder i sin morgenkåbe på en dobbeltseng. Begge dyner er nydeligt redt, men højre side er tom. Ove fortæller, hvordan han ikke havde mulighed for at udtrykke sin sorg, da han mistede sin partner gennem 40 år, Bent.

Indtil nu.

”Nu er jeg blevet forelsket, så kan jeg ikke dø,” siger 84-årige Ove, der mistede sin partner gennem 40 år, men har fundet kærligheden igen.

Offentlige foredrag i Naturvidenskab:

Tirsdage: Alle dage 18.45 - 21 i rødt lokale (stuen)

Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding.

Læs mere om foredragene her:

Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet | Livestream og live (au.dk)

Tirsdag d. 8. april: På tur i Mælkevejen igennem rum og tid

Kom med på en rejse – både i tid og rum – rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.

Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen – og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet.

Mia Sloth Lundkvist og Hans Kjeldsen, hhv. adjunkt og professor i astrofysik, tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.

Tirsdag d. 29. april: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. 

Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi/AAU, og Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi/SDU, vil fortælle om dybhavet og den vrimmel af liv der har tilpasset sig de ekstreme forhold som er i de dybeste dele af oceanerne.

Livestreamede Foredrag fra Folkeuniversitet i Aarhus

se Program

Tovholder: Herdis Iversen

Med Folkeuniversitetets livestreamede forelæsninger kan du åbne en verden af viden. Disse foredrag tilbydes nu på Seniorakademiet. Kom til dem alle, eller find de foredrag, som har din interesse. Deltagelse er gratis. 

Foredragene streames via Teams.

Torsdag d. 24. april kl. 12.45-13.45: 10 fotografier du bør kende

Gunner Byskov, cand.mag. i dansk og kunsthistorie samt tidligere leder af fotografuddannelsen, Media College Denmark

Fotografiet er en fantastisk opfindelse, og mere end noget andet billedmedie har det siden 1830'erne været med til at definere vores opfattelse af verden.

Det dukker op alle vegne og i alle mulige sammenhænge, så det er relevant at spørge: Hvorfor er det, at netop fotografiet er slået så kraftigt igennem? Hvad er det egentlig, fotografiet kan?

Ud fra 10 udvalgte eksempler vil Gunner Byskov, cand.mag. i kunsthistorie og tidligere leder af fotografuddannelsen på Medieskolerne, gøre os klogere på, hvordan fotografiet både fastholder og ændrer vores historie – hvordan det skaber nye fortællinger, trænger ind i det private og ændrer vores syn på os selv som art.

Forskningens Døgn (22.4.-25.4.) 

Seniorakademiet afholder 3 foredrag i anledning af Forskningens Døgn.

Alle foredrag afvikles om formiddagen kl. 10-12 i rødt lokale.

Foredragene afvikles online.

Der er gratis adgang - dette gælder medlemmer såvel som ikke-medlemmer.

Tirsdag d. 22. april: 

Fedme er ikke raketvidenskab - det er meget mere kompliceret!

v/forsker Jens Lund, Københavns Universitet

Den globale fedmeepidemi er langt mere gådefuld, end de fleste går og tror. Og det samme gælder de kræfter, der styrer, om man bliver tyk eller tynd. Hvis du tror, at du ved, hvad fedme handler om, så kan du godt tro om igen!

Vi lever i en verden, hvor AI kan skrive vores opgaver, bilerne næsten kører af sig selv og de rige kan tage en feriedag i rummet. Men selvom vi også har fået ny vægttabsmedicin, så ved vi stadig ikke, hvordan vi forebygger fedme.

Dette foredrag tager dig med på en fascinerende rejse ind i fedmeforskningen, hvor vi bl.a. stopper op og ser på nogle af de ting, som jeg ikke forstår.
For hvordan kan det være, at de mus, der bliver tykkest af at spise fedtholdigt foder slet ikke er dem, der spiser mest?

Og hvorfor kan nogle tynde mennesker spise hvad de vil - og bevæge sig mindre end andre - uden at tage på?

Torsdag d. 24. april:

De folkelige vækkelser på landet i Danmark i 1800-tallet

v/lektor i historie Michael Bregnsbo, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet

Der skete store forandringer i det danske samfund i 1800-tallet. Noget af den forandring blev drevet af den jævne befolkning på landet, som begyndte at organisere sig på egen hånd. Først i religiøse bevægelser, sidenhen politisk. I dette foredrag kan du høre om den sociale baggrund for vækkelsen så vel som følgerne for det danske samfund.

I løbet af 1800-tallet tog den jævne befolkning på landet for første gang sagen i egen hånd og organiserede sig i religiøse fællesskaber og senere i bevægelser med politisk og socialt frigørende sigte. Hvad lå der bag dette?

Var det landbefolkningens underklasse eller middelklasse, der gjorde sig gældende her? Hvordan forholdt kirken og myndighederne sig til disse aktiviteter? Havde aktiviteterne et politisk sigte? Var der forbindelse mellem de religiøse bevægelser og de senere politiske og sociale bevægelser blandt landbefolkningen?

Hvilke politiske og sociale mål havde disse bevægelser, og hvordan søgte de at opnå dem? Og hvilken betydning fik disse bevægelser for landbefolkningen og for det danske samfund som helhed på kort, mellemlangt og langt sigt?

Fredag d. 25. april:

Slægtsforskere - pionerer i historie, praksis på nettet 

v/lektor Henriette Roued, Københavns Universitet

Slægtsforskere er ikke blot brugere af digital kulturarv – de er aktive medskabere. Foredraget viser, hvordan de bidrager til digitalisering, formidling og bevaring af historiske kilder i et globalt fællesskab.

Hvad nu hvis det i virkeligheden er slægtsforskere – og ikke kun kulturinstitutioner – der står for en stor del af den historiske aktivitet på internettet? Slægtsforskere viser gennem globale netværk og online platforme, hvordan vi mennesker indsamler, bevarer og deler historisk viden.

Slægtsforskning er mere end at finde slægtskab i arkivernes kirkebøger og folketællinger eller gennem DNA. I dette foredrag får du et spændende indblik i, hvordan slægtsforskning bidrager til vores fælles historiefortælling.

Gennem konkrete eksempler fra min forskning og personlige erfaringer, nuancerer foredraget de ofte oversete sider af slægtsforskning og fremhæver den værdifulde indsats, som slægtsforskere yder i arbejdet med at skabe, anvende og formidle digitaliserede historiske kilder.

Deres bidrag er uvurderlige – ikke kun for dem selv, men for os alle.

Savner du nye fælleskaber i Svendborg Kommune?

så kig på Boblberg i Svendborg og omegn:

Find nye fællesskaber i Svendborg