Svendborg Seniorakademi

 

Højskole/Foredrag mm.

Alle foredrag og højskoledage foregår i salen

Pris for alle højskoledage og foredrag: 40 kr. – ikke medlemmer 70 kr.

Program: forår 2021

 

 

 

Samerne – kultur og liv.    d.9. jan.

Fra 10.00 – 15.30 / eller evt. fra 9.30-12.30 I tilfælde af restriktioner

Bodil Lilliegaard

Indtil for 200 år siden var Samerne vores landsmænd, fordi Norge i mere end 400 år hørte under Danmark.  Samerne er et af verdens oprindelige folk. De har levet i det nordlige skandinavien omkring 10000 år og området strækker sig fra Norge, Sverige, Finland til den russiske Kolahalvø. Selv kalder de deres land for Sapmi. De har deres eget sprog deres egen kultur, specielle klædedragt og kunsthåndværk. Siden 1986 har de haft deres eget flag, og deres egen nationaldag. 6. feb. 

Bodil har været præst blandt Samerne i flere år og har et indgående kendskab til dem og deres kultur.

 

 

 

Kulturhistorie - Middelalderen

Rune Holm, Leif Damkier og Mette Marslund

På grund af Coronasituationen har vi besluttet at udskyde Kulturhistorie-projektet til efteråret, hvor vi håber, vi kan gennemføre uden restriktioner. 

 

 

Foredrag:

Pris for alle foredrag: 40 kr. – ikke medlemmer 70 kr.

HUSK - tilmelding er nødvendig.

Du kan betale med mobilepay på dagen

 

 

Mellem Håb og frygt. d 28. jan. Kl. 15.30

Af Bjørg Tulinius og Michael Henriksen

De to journalister ved Kristelig Dagblad fortæller om deres samtaler med 18 af de mest fremtrædende og skarpe danske og udenlandske forfattere, filosoffer og tænkere, der hver især har et bud på hvordan man skal leve i en verden fuld af frygt og dog bevare håbet.

De har udgivet en bog om med deres interviews og bogen kan købes til en favoral pris i forbindelse med foredraget.

 

 

Leonora Christine – ”Dronningen af Blåtårn”(1621-1698)              onsdag d.3. marts kl. 14.00

Gunner Steenberg

De første 42 år lever LC i rigdom og pragt. De næste 22 år sidder hun som politisk fange i statsfængslet Blåtårn. De sidste 13 år tilbringer hun som fri person i Maribo Kloster. Hendes ægteskab og samliv med rigshofmester Corfitz Ulfeldt er historien om kærlighed, magtbegær, skyhøje ambitioner og hovmod – samt landsforræderi. I ”Den Franske Selvbiografi”, som LC skriver 1673 i sit 10. fangeår, beskriver hun sig selv som den forfulgte uskyldighed der sidder uden dom i kongens, hendes halvbrors, fængsel. I den mere kendte ”Jammersminde” skriver hun fængslende (undskyld) om sit årelange ophold i Blåtårn. Her ser hun sig som ”Kristi Korsdragerske”, der med Guds hjælp udholder alle trængslerne. Men vi må ikke lade os narre af LC. Bodil Wamberg advarer os i bogen ”Dronningen af Blåtårn”: ”LC er løgnens mester. Hun er et af disse højt begavede mennesker, der lyver suverænt og overbevisende for sig selv og alle andre for at udholde livet”.

Foredraget er ledsaget af talrige billeder fra samtiden, der bringer os tæt på personen LC og hendes miljøer i og udenfor fængslerne.

 

 

Kunsten og kunstneren. d 6. marts. kl. 10.00 – 13.00

Kamilla Herskind og Jens Rolighed

Med hvert sit perspektiv fortæller Jens Rolighed og Kamilla Herskind om kunsten og kunstneren.

Kunsthistoriker Jens Rolighed trækker de lange perspektiver imellem kunstnere og penselstrøg i både nutid og fortid. Kamilla Herskind fortæller om det liv, som på godt og ondt spejler sig i kunsten, det liv, som giver nerve og sjæl til kunsten, den kunst som giver mening til livet. På den måde skabes perspektiver og fortællinger, som på samme tid rækker ind imod det personlige og ud imod det almentmenneskelige.

Billedkunstner og dameskrædder Kamilla Herskind bor og arbejder med sin kæreste og deres hund i 3 ombyggede campingvogne på Tåsinge. Det enkle liv giver muligheder for fokus på essensen.

Kamilla Herskind vender tilbage til eksistensen i sit maleri. Med en forfinet og raffineret farveholdning bevæger hun sig søgende igennem motivrækker fundet i natur, mennesker og stille liv. Med sit værk bidrager hun med ynde, nænsomhed og betagelse til billedkunsten, men ikke blot til kunsten, hendes værk bliver ved sin insisterende ypperlighed, meningsgivende for selve eksistensen og det er denne, ukuelige bestræbelse hun giver videre til beskueren.

 

 

Guldalderen i Danmark. d. 10. marts kl. 14.00

eliten i kunsten og kulturen samt bagsiden af medaljen fra krisen og fallitten 1815 til nationalismen, demokratiet og krigen 1848-50.

Gunner Steenberg

Ulykkerne vælter ind over landet: slaget på Rheden 1801, Københavns bombardement 1807, statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814. Men samtidig bobler kunsten frem for den rige og dannede elite: romantikken i litteraturen med Oehlenschlægers ”Guldhornene”, malerne med Eckersberg og alle hans elever Købke, Rørbye, Marstrand m fl. Genierne ligefrem flokkes i København: Grundtvig, Kierkegaard, H. C. Andersen, H. C. Ørsted m fl. Bagsiden af medaljen belyses ved Københavns elendige sociale forhold: fattigdom, sygdomme, epidemier, prostitution samt forbrydelse og straf. To kendte mønsterbrydere – kvinder – kæmper sig fra samfundets bund over på solsiden. Den stigende nationalisme fører til nationalromantikken i kunsten samt til krigen 1848-50 og til Grundloven 1849. Katastrofen 1864 lukker og slukker for guldalderen.

Foredraget er ledsaget af talrige biller og tekster, som bringer tilhørerne lige ind i guldalderen.

 

 

 

Elisabeth Jerichau Baumann – Maler og Enfant Terrible i Guldalderen (1819-1881)                17. marts kl 14-16

Gunner Steenberg

Elisabeth kunne ikke vinde anerkendelse i det nationalistiske Danmark – hun var TYSK – men hun slog igennem rundt om i kunstcentrene i Europa og Orienten. Som kvinde klarer Elisabeth sig i den mandsdominerede guldalder i kraft af sin stærke personlighed og sine kompetencer. Elisabeth ville det hele: både karrieren og familien. Hun får 9 børn, som kommer alvorligt i klemme mellem en karrierekvinde og svag ægtemand. Jeg belyser Elisabeth som den eneste kvindelige maler i guldalderen – både hendes professionelle karriere og hendes samliv med ægtemanden Jens Adolf Jerichau, billedhugger og Thorvaldsens efterfølger. Problemet med anerkendelsen hjemme i København får Elisabeth til at søge ud i Europa og helt til Orienten. I Istanbul får hun som kvinde adgang til at male kvinderne i haremmet på sultanens palads Topkapi. Foredraget bygger på Elisabeths mange malerier, på uddrag af hendes 3 bøger samt på beskrivelsen af venner som stod hende nær.

Foredraget er ledsaget af talrige billeder og tekster, som bringer os tæt på kunstneren, ægtefællen og moderen Elisabeth – samt på kunstmiljøerne i København, Rom og London.