Film
Filmklubbens fredagsfilm.
Åben for alle, der har betalt kontingent.
Fredag en gang om måneden kl. 15.00 i rødt lokale.
Tovholder: Herdis Iversen.
Hvis du har lyst til at spise med efter dagens film, skal du melde dig til hos Marianne Molkte. Mail:mamoltke@gmail.com, telf. 25781531 senest onsdag kl. 12.00
Fredag d. 4. september Den blå kaftan
Den blå kaftan åbner med et nær-billede af en mandehånd, der nænsomt stryger hen over et blåt klæde af satin eller silke. Stoffet er ikke skåret til, men endnu jomfrueligt, blankt, kongeblåt.
Det venter på at give form til en kaftan. Det er et tøjstykke, som engang var forbeholdt royale mænd, men som i dag også bæres af kvinder ved særlige lejligheder.
Fredag d. 2. oktober Frit fald
Guldpalmevinderen med absurd god Sandra Hüller i hovedrollen er en elegant blanding af hudløst ægteskabsdrama og nervepirrende krimigåde.
I sidste års Guldpalme-vinder findes en mislykket forfatter død under en balkon i de franske alper.
Gjorde hustruen Sandra det? Han selv? En tredje person?
Fredag d. 6. november No other choise
Den anmelderroste film 'No other choice' fra instruktøren bag Oldboy retter skarp satirisk kritik mod den hensynsløse karakter af nutidens kapitalisme og de ekstreme midler, man tager i brug for blot at få en smagsprøve på succes.
You Man-su har i 25 år arbejdet som specialist i papirindustrien. Han lever et tilsyneladende lykkeligt familieliv med sin kone Mi-ri, deres to børn og to hunde.
Pludselig bliver Man-su sagt op af sit firma — en beslutning, der kaster hans tilværelse ud i kaos. Der opstår en mulighed hos et konkurrerende papirfirma, Moon Paper, hvortil Man-su indsender sit CV.
Fredag d.8. januar 2027 Jeg er stadig Alice
Jeg er stadig Alice handler om Alice Howland, som er professor på Columbia og på højden af sin karriere, da hun pludselig opdager, at hendes hukommelse begynder at svigte. Hun bliver diagnosticeret med en variant af Alzheimers sygdom, hvor patienten tidligt (før de 65 år) rammes af sygdommen. I filmen skildres, hvordan Alice forsøger at opretholde deres livsstil og leve i nuet, selv om hendes personlighed langsomt forsvinder, mens sygdommen skrider frem.
Fredag d.5. februar Gaucho Gaucho
Instruktørduoen bag ‘Trøffeljægerne fra Piemonte’ er tilbage i topform med en tidløs og billedskøn hyldest til de cowboys og cowgirls, som holder gamle traditioner i live. Ude på Argentinas endeløse sletter og i landets øde bjerge finder du de såkaldte gauchos: Iklædt smukke uniformer og med en nærmest spirituel forbindelse til deres heste og det land, de rider på. De drikker mate, galopperer om kap og svinger lassoen, som deres forfædre altid har gjort. Uden for tid, men bestemt ikke uden for sted. Herude mellem kaktusser og støvede majsmarker holder gauchoerne fortidens traditioner i hævd.
Fredag d.5. marts Se mod solen
’Se mod solen’ skildrer fire forskellige kvinders liv på en tysk gård. Alma, Erika, Angelika og Lenka tilhører forskellige generationer, men er alle, i hver deres tidsperioder, ofre for ensomhed, uskyldstab og misogyni. Et årvågent, spøgelsesagtigt kamera observerer dem og alle de små, intime detaljer, der kendetegner deres liv. Mens handlingen skrider frem - fra 1910'erne og frem til vor tid - udviskes grænserne mellem karakterene
Fredag d. 2. april La Cosina
Filmen 'La Cocina' er et hektisk drama om et travlt køkken på Times Square, hvis personale jagter den flygtige, amerikanske drøm.
Rashid, en succesfuld arabisk-amerikansk iværksætter, driver turistfælden The Grill på Times Square.
Køkkenet, der ligger i kælderen, er bemandet af illegale immigranter, de fleste latinamerikanere og enkle arabere, som arbejder i opskrueret tempo for at klare alle de ordrer, som tikker ind og som servitricerne, der overvejende er hvide amerikanere, efterspørger. Størstedelen af køkkenpersonalet er immigranter, desperate efter succes – vrede, men enten ler eller kæmper sig igennem modgangen.
Svendborg Seniorakademi
Ørkildsgade 21. 5700 Svendborg
Tlf. 30 69 37 67. MobilePay: 24963
Kontortid / Telefontid: Mandag kl. 11-13
E-mail: kontor@seniorakademiet.dk
Bankkonto: Fynske Bank Reg. 0815 Konto. 0000 25 59 71
Cvr - nummer: 20476230
Mobilepay: 24963
0815 Konto. 0000 25 59 71
Cvr - nummer: 20476230